Categories: Karriere, Rekruttering,

Sunde og tidseffektive projekter

Kommerciel Projektleder

23. januar, 2025

Kommerciel Projektleder søges til Prodatek A/S

Kommerciel projektleder med fokus på kalkulation, salg og rådgivning søges til nytænkende bygningsproduktion

Vil du revolutionere byggebranchen? Bliv en del af Prodatek A/S som projektleder, hvor dine tekniske kompetencer får en central rolle i kalkulation, salg og rådgivning af banebrydende stålprofilsystemer til præfabrikeret byggeri.

Prodatek er en innovativ virksomhed som er 100% ejet af Profound Partners A/S, som gennem årerne har investeret signifikant i udviklingen af virksomheden og vores unikke produktsegmenter. Med ny ledelse ombord i Prodatek er vi klar til at tage næste skridt i vores udvikling. Til dagligt sætter Prodatek et positivt aftryk i byggebranchen med unikke patenterede konstruktioner. Vi hjælper vores kunder med at bygge modulært og med fokus på uorganiske materialer, der er langtidsholdbare og sunde at bo i. Vores løsninger gør byggeri enklere og mere miljøvenligt.

Din rolle hos Prodatek A/S

Vi søger en kommerciel projektleder, som vil få en nøgleposition i teamet. Med reference til vores Udviklingschef vil du arbejde med salg og kalkulation samt projektledelse af kontrakten med kunden frem til produktion. I tæt samarbejde med projektering- og produktionsteamet vil du skabe løsninger, der lever op til Prodatek’ s høje kvalitetsstandarder.

Dine opgaver og ansvarsområder vil inkludere:

  • Kalkulation og tilbudsgivning
  • Projektledelse af indgået ordrer overfor kunden frem til produktion
  • Projektsalg og rådgivning vedrørende præfabrikerede elementer til byggeprojekter i Danmark
  • Udbygning af netværk til entreprenører, rådgivere og bygherrer
  • Support til øvrig organisation ved udvalgte projekter og kunder

Hvem er du?

Vi søger en erfaren og passioneret specialist med minimum 5 års erfaring, der brænder for at skabe innovative løsninger inden for byggeri, og som har solid erfaring fra byggebranchen.

Derudover forestiller vi os, at du kommer med:

  • Uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende.
  • Kendskab til præfabrikerede elementer, kassetter, materialer m.v. vil være en fordel
  • Erfaring med samarbejde med både rådgiver- og entreprenør
  • Som person er du udadvendt, ansvarlig og en stærk kommunikator, der taler og skriver flydende dansk og behersker engelsk på brugerniveau.
  • Det er naturligt for dig at tage ansvar og være eksperten på området, og derigennem vejlede og sparre med dine kollegaer i organisationen.
  • Du har lysten til at sikre et fortsat godt samarbejde i forhold til interne processer og procedurer, og drives af udvikling og fremgang.

Prodatek A/S tilbyder dig

Prodatek A/S tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer, gode arbejdsforhold og gode muligheder for at sætte eget præg på stillingen. Du bliver en del af et engageret team, hvor alle har fokus på at levere de bedste resultater.

Interesseret?

Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Dennis Nielsen, tlf. 22 93 30 50.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Hus bygget med ConceptCore®Nybyggeri med stålelementer: Guide til en fremtid med holdbare lavenergihuse