10 gode grunde til at vælge koldvalsede

lette stålprofiler

Afspil video

Se video om Prodatek projekt

Der er mange fordele ved at bygge i lette, koldvalsede højstyrke-stålprofiler. Og sammenligner I elementbyggeri baseret på stålprofiler med klassiske træelementer, så I vil opleve, at der er flere gode grunde til at vælge elementer fra Prodatek A/S. Samlet set handler det om bæredygtighed og den samlede livscyklus, som elementerne indgår i. Der kan læses mange principper ind i bæredygtighed, men her kan I læse om, hvorfor koldvalsede stålprofiler er et rigtig godt alternativ til træ (og beton og mursten).

1. Stålkonstruktioner: Den hurtigste og mest nøjagtige konstruktion
Konstruktionerne fra Prodatek kommer ud af en CNC-styret valsemaskine, der arbejder med milimeter-præcision. Dimensionerne på alle dele til et element er korrekte, og der skal ikke anvendes tid på efterbearbejdning. Det giver lavere samlet tidsforbrug – og inden fejl på byggepladsen, som omsætter sig i øget ressourceforbrug.

2. Spild ved stålbyggeri er 10x mindre end ved træbyggeri
Det typiske spild ved træbyggeri er ca 20% (baseret på amerikansk undersøgelse). Ved brug af koldvalsede stålprofiler er spildet mindre end 2%. Studier fra SCI har vist, at spildet samlet set kan reduceres med 70% ved modul/elementbyggeri baseret på letvægsstålprofiler.

3. Den store fordel ved 100% genbrug af stål
I modsætning til træ, der er behandlet for at imødegå råd, så kan al stål genanvendes igen og igen uden at det mister dets strukturelle egenskaber. Og selvom spildet er minimal ved stålbyggeri, så er der garanti for, at selv det minimale spild finder sin vej til et nyt byggeri. Globalt rapporterer stålindustrien 66% genbrug af stål. 

Med generel bæredygtighed for øje er alle Prodateks elementer bygget således, at de kan fuldstændigt adskilles og dermed sorteres og genbruges. I miljømæssig forstand er det derfor essentielt at forstå, at stål nok er afhængig af en CO2-tung fremstillingsproces, men det er i brugen og genbrugen af stål, at stål bliver bæredygtigt. Det er vigtigt med hele livscyclus-forståelsen.

4. Stålprofiler er letvægtsalternativet til tømmer
Tømmer/træ, der anvendes til konstruktionsopbygning, vejer mere end  3x mere end et stålprofil med samme styrke. Og fordi det er lettere, så er det også nemmere at flytte rundt og transportere (koldvalsede stålprofiler har faktisk den bedste styrke til vægt ratio af alle konstruktionsopbygningsmaterialer). Profilerne sammenbygges med prædefinerede skrueholder og ditto monteres plader m.v. med selvskærende skruer. Det giver stærke konstruktioner og modstandsdygtighed (selv mod et jordskælv, hvis vi skulle få det på disse kanter).

5. Prisfordele ved brug af stål
Selvom der er store dynamikker på verdensmarkedet, så er gennemsnitsprisen for stål og træ over en lang periode grundlæggende tæt på hinanden. Imidlertid er der en række prisfordele ved at lave konstruktionsopbygninger i stål, som kan komme (vores) kunder til gode:
– Konstruktionsopbygning i letvægtsprofiler med præ-punchede huller er langt hurtigere at arbejde med end opbygning i tømmer/træ. Det giver en markant besparelse i arbejdsløn i højtlønslande som fx Danmark.
– Nøjagtigheden ved koldvalsede stålprofiler betyder ingen ekstra forarbejdning, ingen reklamationer og ingen spild. Samlet set færre omkostninger.
– I det lange løb er holdbarheden ved stål langt højere end træ. Stål beholder sin styrke og forgår ikke – ej heller revner eller flækker.

6. Stål er nemt at arbejde med
For de fleste tømrere er træ i sagens natur deres naturlige råstof. Men håndværkere, der får lejlighed til at arbejde med stålprofiler, finder let ind i denne verden og erfarer fordelene. Heldigvis undervises der efterhånden også mere og mere i denne disciplin, selvom Nordiske byggetraditioner har et andet ophav.

7. Huse, der er bygget med en stålkonstruktionsopbygning, kan få et helt unikt udtryk – selv i træ
Når man bygger med stål i kernen af byggeriet, er det uanset nemt at få præcist det facadeudtryk, som man ønsker. Prodateks præfabrikerede elementer kan laves som en dobbeltkonstruktion, der til sidst beklædes med facadetegl, skifer eller træ. Man kan også vælge en enkeltvægskonstruktion som basis til en råhuskonstruktion og til sidst skalmure med en klassisk formur i tegl.

8. Stål har ingen problemer fugt – og vi bygger uden organiske materialer
Elementer fra Prodatek tiltrækker ikke fugt i grundkonstruktionen af stål, hvorimod træ over en vinterperiode naturligt vil opbygge et større fugtindhold, som under de forkerte betingelser kan give skader – eller i mildeste fald blot nedbryde konstruktionen. Det residuale vandidhold i træ er 16-18%, så over tid er betingelserne for råd skimmelsvamp tilstede – selv i behandlet træ.  Stål kan ikke absorbere fugt og det klassiske Prodatek har ingen organiske materialer med dertilhørende risici.

9. Et byggeri i stål er modstandsdygtigt mod brand
Vægge og dæk, der har en opbygning med stålprofiler har en større modstandsdygtighed mod brand. En elektrisk fejl i et hulrum (som er en klassisk risiko) giver ingen antændelser af elementet, og modsat træbaseret byggeri, så er der ingen indre komponenter, der bærer ilden rundt.

10.  Der er bygget med stålkonstruktioner i 60 år…
Der er ingen tvivl om, at træbaseret byggeri har del i en lang tradition. Og de flotte, gamle træhuse, der stadig består blev bygget i kernetræ og efter nogle åbne (og skæve) principper, der lod træet ånde og ventilere. Nutidens huse er bygget af helt andet tømmer (Pinus Radiata) og med de skrappe krav til isolering og tæthed, er der risiko for, at holdbarheden er forkortet.

Med stål er det anderledes. Over en periode på mere end 60 år er der blev bygget huse og bygninger i alle størrelser i koldvalsede stålprofiler. Vi har ikke set det udbredt så hastigt i Norden, da vi traditionelt har fokuseret på beton, mursten og træ. Men det har forlængst stået sin test og nu vinder det mere og mere indpas.

Globalt bliver der bygget mere og mere i stålprofiler. I Japan alene bygges der årligt 150.000 hjem med en stålkonstruktion. I Holland, England, Tyskland, USA, Australien, New Zealand… er tendenserne de samme – og har været det i mange år.

Kilder: Howick; SCI;  Dansk Stålinstitut; WorldSteel.Org